30. mar. 2009

planlægger du også en udstilling, men har ikke råd..

..så er der håb forude. Som bekendt er det ikke altid så let at gennemskue mulighederne for at søge støtte. I forbindelse med min kommende udstilling på Brandts Klædefabrik, stod jeg i den situation at det er forholdsvist dyrt at få transporteret installationen fra København til Odense. Men ved hjælp af støtte lykkedes det hele. Så står du i samme situation og mangler lidt økonomisk støtte til eksempelvis praktiske ting ifbm. udstillinger: transport, lokaleleje etc., så er det bare at skynde sig ind på denne side:

http://www.kunst.dk/alle-tilskud/tilskud/udstilling-og-formidling-i-danmark-billedkunst/

Held og Lykke!

24. mar. 2009

Offentlige søgemuligheder

Se nederst på bloggen, hvor du kan søge om offentlig støtte. Der er mange muligheder og mange forskellige blanketter der kan benyttes.
Derfor vil det være rart at høre fra nogen, som har prøvet at søge via disse muligheder før.
Har du søgt tipsmidler, tidsbegrænsede puljer eller driftstilskud måske?
Lad høre hvilke erfaringer du har gjort...

CMYK- udstil din kreative side

Går du rundt ligesom mange af os andre og har tusinde ideer, men svært ved at finde et sted at sælge dine objekter? I så fald er der håb forude. Den lille butik CMYK i Jægersborgade er specialiseret i kreative ideer, med fokus på de små kunstnere og deres mulighed for hurtig berømmelse..

Butikken er indrettet med alskens små kunstobjekter du ikke troede fandtes, så hvorfor ikke lade nogle af dine objekter blive solgt der?


og se om det er noget for dig!

Oprettelse af Kunstspind-bloggen

Fra dags dato er Kunstspind-bloggen i spil!
Ideen er, at alle I autodidakte og selvorganiserede kunstnere derude skal kunne finde vej gennem den offentlige jungle af støttesøgningsmuligheder ved fælles hjælp.
Har du prøvet at søge kunststøtte? Og har du gode råd at give? Eller mangler du vejledning? Og føler du dig lidt fortabt i buraukratiets labyrint? Så er Kunstspind det rette fora.

Ved fælles hjælp kan vi gøre junglen mere fremkommelig. Du kan blot skrive din mailadresse på bloggen og derved blive medforfatter. Så kan du frit dele ud af dine erfaringer, gode råd eller frustrationer.
Med tiden skulle Kunstspind-bloggen gerne blive en god ven at rådføre sig med, når man skal søge om kunststøtte fra det offentlige, men det kræver at du er klar til at dele ud af din viden!

Du kan samtidig oprette en kunstnerprofil på Kunstspind.dk, så andre bloggere kan se lidt mere om dig og så vi sammen kan skabe et netværk - et Kunstspind.